2030 plan for Køge kommune

KOMMUNAL 2030-PLAN – KØGE SOM GRØN FOREGANGSKOMMUNE

NY POLITISK KULTUR skal bidrage til SERIØS BÆREDYGTIG OMSTILLING.

 

Danmark er ”verdensmester” i vindmøller, økologi og økosamfund. Alle tre succeser bygger på et dynamisk samspil mellem viljestærke borgere, visionære virksomheder og fremsynede politikere. Alternativet ønsker at bruge denne udviklingskraft i en folkeoplysende og demokratisk udviklingsproces, hvor borgere og politikere sammen tager teten i at gøre Køge til en Grøn Foregangskommune.

 

Folkeoplysning og demokrati

1.       Folkeoplysende samtaler og livslang læring om livet, Køge og verden – nu og i 2030.

2.       Omstillingskurser med fokus på høj livskvalitet, lav miljøbelastning og lokal udvikling. Eksperimenter i lokalsamfund og kommune er en del af læringskulturen.

3.       Demokratisk fornyelse hvor borgerne inviteres med i udvikling og implementering af politiske dagsordener. Den første opgave bliver at udvikle den vision der skal være overskriften på Køges bæredygtige udviklingsprojekt frem mod 2030.

 

Hvorfor skal Køge have et grønt udviklingsprojekt

Sønderborg har Projekt Zero, Svendborg Citta Slow, Vordingborg Møn Biosfære, Samsø Vedvarende Energi ø, Lejre er Økologisk og Vejle Resilient (modstandsdygtig) Kommune. Hvis alle verdens kommuner handler som Køge, ville klodens temperatur stige mere drastisk, end den gør i dag! Derfor ønsker vi, at Køges borgere og politikere frem mod 2030 skaber en udvikling, hvor vi omstiller Køge til en klimaansvarlig kommune, der med udgangspunkt i den lokale grønne omstilling bliver et forbillede for kommuner i ind- og udland. Det kunne være Køge Folkeoplysnings- og Demokratikommune, Køge Grøn Erhvervskommune eller … Det afgørende er, at vi som borgere og politikere i fællesskab definere udviklingen.

 

Videnscenter om FN’s verdensmål og omstilling til bæredygtige samfund

Som en del af den Kommunale 2030-Plan etableres et videnscenter om FN’s verdensmål og omstilling til bæredygtige samfund. Centret får til opgave at facilitere omstillingen af Køge til en grøn foregangskommune. Det skal ligge på tværs i kommunens forvaltning og organiseres som en 4. sektor virksomhed.
4. sektorvirksomhed agerer i rummet mellem den private, offentlige og frivillige sektor. Her kombineres det ideelle og det kommercielle i en fælles tænkning, hvor der både er fokus på det økonomiske resultat og det fælles bedste.

 

Ønskede resultater

For borgerne: Høj livskvalitet, lav miljøbelastning og levende lokalsamfund.

For kommunen: Cirkulær økonomi, industrisymbioser, lokalt produceret sunde fødevarer, recirkulering af næringsstoffer, genopretning af ødelagte naturområder, reduktion i stress og livsstilssygdomme, bæredygtig by-og erhvervsudvikling, demokratisk fornyelse, en lokal valuta, borgerbudgettering, uddannelse til bæredygtighed og omstilling i eksisterende boligområder.

Processen frem mod 2030

Frem mod 2030 har processen kommunevalgene i ’21, ’25 og ’29 som en ”milepæle”. 2030-planen er et dynamisk samspil mellem FN’s verdensmål, folkeoplysning, demokratisk fornyelse og impulser fra omstillingsbyer i ind og udland. Formålet er at igangsætte lokale og kommunale omstillingsprocesser, der sigter efter høj livskvalitet, lav miljøbelastning og lokal udvikling.

 

2017-2021: Folkeoplysning om bæredygtig udvikling

  1. Folkeoplysende samtaler og livslang læring om livet, Køge og verden – nu og i 2030.
    Oplysning, debat og studiecirkler om FN’s verdensmål, konkrete løsninger og de dilemmaer der ligger i at omstille vores livsstil, kommune og verdenssamfund.
  2. Omstillingskurser for borgere og lokalsamfund med afsæt i omstillingsbyernes uddannelses- og udviklingskoncepter. Eksperimenter i lokalsamfund og kommunale  institutioner er en del af læringskulturen.
  3. Demokratisk fornyelse hvor borgerne inviteres med i udvikling og implementering af politiske dagsordener. Den primære opgave er at udvikle den vision og det fælles identitetsprojekt, som skal være overskriften på Køges bæredygtige udviklingsprojekt frem mod 2030. Det kunne være Køge som Folkeoplysningskommune, Grøn Erhvervskommune, Byudviklingskommune, CO2 neutral kommune  eller ….

 

2021-2025: Prototypeudvikling og økonomisk innovation

  1. Prototypeudvikling i kommune og lokalsamfund. Fx om industrisymbioser, recirkulering af næringsstoffer, cirkulær økonomi, bæredygtig bosættelse, omstilling i traditionelle boligområder, uddannelse til bæredygtighed m.m.
  2. Omstillingsbyernes succes bygger på evnen til at udvikle økonomiske systemer, der understøtter regenerering af naturen og skaber lokal udvikling. I en kommunal kontekst kunne den økonomiske innovation tage udgangspunkt i lokale udviklingsfonde inspireret af andelsbevægelsen, lokale valutaer, borgerbudgettering, National Gross Happiness (Bhutan), finansiel permakultur, m.m.
  3. Kommunens og lokalsamfundenes omstillingsstrategier frem mod 2040 fremlægges i forbindelse med kommunevalget i 2025.

 

2025-2029:  Kurs mod den resiliente og bæredygtige kommune

  1. Implementering af løsninger, metoder, strategier m.m.
  2. Læring på tværs af lokalsamfund, bioregioner, kommuner og nationer.
  3. Evaluering og udsyn mod 2050.

 

Hvorfor skal borgerne være med til at udvikle og implementere politiske dagsordener?

Kommunal værdiskabelse: Inddragelse af borgerne er effektiv som kommunikation i situationer med politisk forandring. Det er en kilde til innovation. Demokratiet og identiteten i kommunen styrkes. Den socioøkonomiske udvikling øges og borgertilfredsheden styrkes. Muligheden for at profilere sig nationalt og internationalt åbner for nye relationer og erhvervsmuligheder.

Innovation på flere fronter: Politisk ved at kommunen implementerer de forslag, som politikerne finder velegnede. Hvor det er muligt, inddrages borgerne i implementeringen. Socialt ved at borgerne indarbejder og eksperimenterer med livsstilsændringer i forhold til familien, boligområder, naturen, arbejdslivet, forbrug og transport m.m. Kommunalt igennem nye samarbejdsformer, borgerservices, netværk, besparelser m.m

Demokratiske spilleregler: Borgernes engagement ses som en ressource, der kan øge kvaliteten i beslutningsgrundlaget. Samtidig respekteres det, at det er byrådet, der træffer de endelige beslutninger i overensstemmelse med spillereglerne for det repræsentative demokrati.

 

 

Politik